Sommerhus fra PLANET-huse

 

Sommerhuset er opført i 1993 og er på 70m2. Det ligger på en dejlig grund på 1200m2 placeret i et udbygget sommerhusområde i Evetofe ved Melby - 4 km fra Liseleje.

Huset har loft til kip og store vinduespartier ud mod den overdækkede fliselagte vestvendte terrasse, hvor solnedgangen kan nydes mens der grilles. Det store vinduesparti giver en dejlig lys opholdsstue.

På billedet ses indgangspartiet og den østvendte terrasse, hvor morgensolen kan nydes.

 

Til huset er der desuden en carport med skur, samt et ekstra skur til brænde og græsslåmaskine. Desuden masser af spil, havemøbler, grill mv.

 

Indretning

 

Stor rummelig opholds- og spisestue, med stor hjørnesofa, spisebord, brændeovn og en seng i alkoven. 1 kontor/værelse med en seng, samt et soveværelse med en dobbeltseng. Delvis åbent og velfungerende køkken med service til min. 6 personer. WC/bad med vaskemaskine (tørretumbler står i indhak ved garderoben).

Copyright www.johnnyssommerhus.dk © All Rights Reserved